Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Tolkien og det mytiske Jylland – en anmeldelse

Jeg har anmeldt Casper Clemmensens bog Tolkien og det mytiske Jylland for Årsskriftet Critique. Der er både ris og ros, og jeg skriver bl.a.:

Clemmensen stiller sig for ofte tilfreds med enkle påstande eller forklaringer og går nogle steder uden om vigtige diskussioner, der kunne nuancere billedet eller gøre læseren klogere. De lidt for mange småfejl eller unøjagtigheder peger i samme retning.

Til gengæld er stoffet spændende, Clemmensen har sat sig ind i et meget bredt emnefelt, og han introducerer en for danske læsere særdeles vedkommende viden om Tolkiens interesse for de gamle jyder og den oldtidsarv, som er fælles for danske og englændere. Og han gør det med overskud, højt humør og indlevelse.

Artikel i ‘Ale’ om Runemo

Mine undersøgelser af Runemo i fjor er nu også blevet til en artikel i Ale – historisk tidskrift för Skåne, Halland och Blekinge (nr. 1/2 2022, s. 29-39), som udgives af de skånske landskabers historiske og arkæologiske forening i samarbejde med det historiske museum ved Lunds universitet.

Artiklen kan kun læses i det trykte tidsskrift, men det kan man jo evt. tegne abonnement på via Ales hjemmeside.

– Adam Wagner

Runemo – en dokumentarserie

I dag er første afsnit af min dokumentarserie om Runemo lagt ud på min kanal på Youtube. Runemo – det er den trapgang i Bleking, hvis naturlige sprækker, man i århundreder mente, var runer.

Serien er i ni afsnit, som vil blive offentliggjort løbende, hver fredag eftermiddag.

Første afsnit af ni i dokumentarserien ‘Runemo’.

– Adam Wagner

Serie om julens væsner

Så er jeg gået til filmen på min Youtube-kanal, “Nordisk fortidsformidling”. Det sker i den lille serie om julens væsner.

“Julens væsner” kommer til at omfatte:

Forfilm (22/12 2021)
Nissen (25/12 2021)
Goen (27/12 2021)
Julebukken (29/12 2021)
Ahasverus (31/12 2021)
Troldene (2/1 2022)
Julesvendene (4/1 2022)